Sprechen Sie Deutsch? Svaret er nej – og nu bliver det endnu dyrere for Danmark

Fremover vil kampen om Tysklands opmærksomhed blot blive intensiveret. Der skal arbejdes hårdere for opmærksomhed, når et land er på vej i recession.

 

Det er ikke til at komme uden om Tyskland, uanset om det handler om varer, vi sælger til udlandet, besøgende som gæster Danmark eller interessevaretagelse i EU.

Sidste år eksporterede over 10.000 danske virksomheder varer for 177 mia. kr., og tyskerne tegnede sig for 17,1 mio. overnatninger i Danmark.

Hvis tyskerne pludselig foretrækker andre himmelstrøg, vil det gøre ondt på dansk økonomi. I samme dur kan Danmark godt glemme at få mærkesager igennem i EU, hvis tyskerne træder på bremsen.

Det taler for, at vi i Danmark mobiliserer for at styrke vores tyskkundskaber. Men der sker det modsatte, de er nærmest i frit fald. Mange lider af den vildfarelse, at vi bare kan tale engelsk med tyskere.

Men tyskere vil gerne sælge på engelsk og købe på tysk. Eller som kansler Willy Brandt udtrykte det: “If I’m selling to you, I speak your language. If I’m buying, dann müssen Sie Deutsch sprechen.” Sprog er kongevejen til kulturforståelse, hvilket også danske virksomheder kender betydningen af, når kontrakter skal forhandles hjem.

Fakta er, at der er grund til at råbe vagt i gevær. I 2021 var det kun 6 pct. af stx-studenterne, der havde tysk som fortsættersprog. Og hvad værre er: Optaget på de videregående uddannelser er så lavt, at der snart bliver mangel på gymnasielærere.

Fremover vil kampen om Tysklands opmærksomhed blot blive intensiveret. Der skal arbejdes hårdere for opmærksomhed, når et land er på vej i recession. Set i det lys er det nu, vi bør sadle om. Efter folketingsvalget skal den nye dansk-tyske handleplan suppleres med en sprogsatsning. Hvorfor skal danske elever først lære tysk fra 5. klasse, når engelsk er på skoleskemaet fra 1. klasse?

Der bør indføres et sprogligt taxameter; ligesom den kropslige fysik skal sprog trænes, for at formen kan holdes ved lige. Og som arbejdsgivere skal vi også tage vores del af ansvaret og sikre, at sprog i højere grad tænkes ind i efteruddannelsesprogrammer.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.