De svageste nationale led afgør kamp mod hvidvask

Formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lancerede i september den sjette justering af EU's centrale hvidvaskdirektiv. Men det betyder ikke at kampen mod hvidvask er ved at være vundet.

RESUME

Jean-Claude Juncker lancerede i sin State of the European Union-tale i september nye stramninger af EU’s centrale direktiv om hvidvask. Hvis stramningerne vedtages, vil det være sjette gang reglerne revideres. Alligevel synes kampen mod hvidvask langt fra at være vundet, hvilket en række europæiske sager – herunder den meget omtalte sag med Danske Bank – understreger. Kommissionen anerkender, at den gældende lovgivning ikke er tilstrækkelig.

I EU er hovedansvaret for tilsynet med bankerne hos de nationale myndigheder samt bankerne selv. EU har på nogle områder en koordinerende funktion, men derimod ikke et egentligt organ med kompetence til at bekæmpe hvidvask samt f.eks. terrorfinansiering. EU har heller ikke en fælles database. Det til trods for at hvidvaskkriminalitet ofte foregår på tværs af grænser, ligesom større banker i dag har afdelinger i flere lande.

Kommissionens nye forslag sigter mod at give Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) det centrale ansvar for at bekæmpe hvidvaskning i EU. EBA skal have lov til at undersøge mistanke om hvidvask og eventuelt til at give påbud til nationale banker om at stoppe hvidvask. Forslaget støttes af bl.a. af Danmark.

Danmarks situation ift. Bankunionen, der har til formål at styrke den finansielle stabilitet og tilsynet med de finansielle institutioner, er stadigvæk uklar. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen vil Danske Banks hvidvasksag blive et ”meget tungt lod i vægtskålen”, når regeringen næste år skal tage stilling til dansk deltagelse i denne.

Regeringen støtter i øvrigt Kommissionens forslag om styrkelse af hvidvask bekæmpelsen i EU, mens Socialdemokratiets Mette Frederiksen på baggrund af skandalerne om hvidvask og forsøg på svindel med udbytteskat i EU foreslår at oprette en fælleseuropæisk efterforskningsenhed for hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Hovedkonklusioner

EU har gennemført adskillelige ændringer i reglerne om hvidvask for at styrke bekæmpelsen af international kriminalitet og skatteunddragelse.
Reglerne bygger på internationale anbefalinger og har fået ros fra NGO’er for at skabe gennemsigtighed og placere et ansvar hos banker, advokater og revisorer for at indberette til myndighederne.
Adskillige sager om hvidvask i flere EU-lande viser dog, at lovgivningen ikke er tilstrækkelig, hvilket Kommissionen anerkender.
Bekæmpelse af hvidvask bygger på kontrol fra de finansielle institutioner – især bankerne. Bankerne skal i tilfælde af mistænkelige transaktioner og kunder indberette til landenes finansielle efterretningsenheder.
Evalueringer af en række EU-landes systemer til bekæmpelse af hvidvask, herunder det danske system, peger på manglende forståelse både hos banker og tilsyn af risikoen for hvidvask, ligesom ressourcerne til bekæmpelse af hvidvask er for små.
På EU-niveau har en række tilsyn for hhv. banker, forsikringsselskaber og pensionskasser alle koordinerende funktioner, hvor repræsentanter fra de nationale tilsyn mødes og udveksler information.
De seneste sager om hvidvask viser, at samarbejdet mellem myndigheder på nationalt plant samt mellem myndigheder på tværs af grænser er mangelfuldt. EU har ikke et egentligt organ med ansvar for bekæmpelse af hvidvask.
Kommissionen har stillet forslag om, at Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) får det overordnede ansvar for bekæmpelse af hvidvask i EU, herunder ret til at gribe direkte ind over for nationale banker.
Forslaget er i tråd med sigtet med Bankunionen om en sammenlægning af risici og en centralisering af tilsyn med finanssektoren.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.