Kina og USA giver Europa teknologisk baghjul

EU har derfor brug for at forny sin strategi til støtte for digitaliseringen af økonomier og samfund i EU, for ikke at sænke yderligere bag Kina og USA.

RESUME

Europa er sat af i kapløbet om at blive førende global aktør på det digitale område. I 2018 udgjorde venturekapitalinvesteringer m.m. i kunstig intelligens og big data i EU blot 6,3 pct. af de amerikanske og 24 pct. af de kinesiske investeringer på området. Hvis ikke EU-landene hæver ambitionsniveauet markant og investerer meget mere i den digitale omstilling, kan Europa blive tvunget til at underordne sig Kina og USA. Det vil blive definerende for, om Europa udvikler sig som digital standard-tager eller -sætter.

EU-landene kan høste store fordele på den digitale udvikling, som accelererer i disse år og vil ændre alle industrier og vore forbrugsmønstre. Men det haster med at færdiggøre det digitale indre marked, så der skabes et langt større og stærkere hjemmemarked for Europas næste generation af digitale vækstvirksomheder. Den største udfordring er fortsat EU-landenes meget brogede digitale infrastruktur, hvor der er store nationale forskelle mellem medlemslandene, hvilket gør det svært at udbrede ny teknologi, e-handel m.m. på tværs af grænserne.

Arbejdet med at udrulle det digitale indre marked har i nogen grad båret frugt, men er langt fra afsluttet. 22 forslag på området er vedtaget, mens 15 stadig er under forhandling. Der er bl.a. store potentielle gevinster forbundet med at sikre bedre regulering på tværs af grænser samt at udnytte offentlige data bl.a. ift. sundheds-, transport- og energisektoren.

Investeringsambitionerne ser dog ikke ud til at gå hånd i hånd med målsætningerne. I det forslag til det næste flerårige budget, som Kommissionen har fremlagt, og som har mødt stor modstand fra bl.a. Danmark pga. størrelsen, er blot en lille andel af EU’s samlede midler allokeret til investeringer i det digitale område.

Hovedkonklusioner

EU halter bagud i forhold til USA og dele af Asien mht. en digitalisering af økonomier og samfund. Det kan fremover føre til tab af konkurrenceevne og velstand i EU.
I 2018 udgjorde venturekapitalinvesteringer m.m. i kunstig intelligens og big data i EU blot 6,3 pct. af de amerikanske og 24 pct. af de kinesiske investeringer på området.
EU’s digitale indre marked er undervejs. 22 lovinitiativer er vedtaget og yderligere 15 tiltag forhandles af EU-lovgiverne, Europa-Parlament og Ministerråd.
Opgjort på de økonomiske effekter af tiltagene har kun 41 pct. af gevinsterne eller 171 mia. euro årligt ud af 415 mia. euro udsigt til at blive realiseret. EU har derfor brug for at forny sin strategi til støtte for digitaliseringen af økonomier og samfund i EU.
Reglerne for det indre marked og det digitale område skal forbedres og forenkles både på EU og nationalt niveau.
Detaljeret sektorlovgivning skal gradvis erstattes af konkurrencelovgivningen, som skal balancere mellem hård konkurrence og lave priser og muligheder for større virksomheder og højere investeringer.
EU’s regler skal ikke lægges oven i nationale regler, men i højere grad erstatte disse.
Der er brug for flere offentlige midler fra EU og nationalt til støtte af ultrahurtigt fibernet og 5G-mobilnet i alle dele af EU, til udarbejdelse af åbne fælles standarder, til projekter inden for kunstig intelligens og supercomputere. Hertil kommer en styrkelse af cybersikkerheden i EU og støtte til nationale bestræbelser på at uddanne flere digitale eksperter.
Cyberangreb estimeres årligt at koste 400 mia. euro globalt. 69 pct. af virksomhederne i EU mangler grundlæggende forståelse for cyberrisici. Hver fjerde danske virksomhed bliver ramt af cybersvindel.
Endelig skal der arbejdes hurtigt for at mindske det digitale områdes aftryk på CO2-udslippet. For øjeblikket tegner produktion af computere og mobiltelefoner og forbrug af disse digitale redskaber samt platforme m.m. sig for 4 pct. af det årlige CO2-udslip – dobbelt så meget som luftfarten.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.