Politisk karriere afgørende for en moderne kommissær

En karriere med tunge politiske poster – bl.a. som minister – er stadig mere vigtigt, hvis man gør sig forhåbninger om en kommissærpost.

Margrethe Vestager

 

RESUME

Den nyvalgte tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen kan inden for kort tid præsentere sit forslag til fordelingen af posterne i sin kommende Kommission. Von der Leyen ser ud til næsten at kunne indfri sit ønske om kønsbalance i kommissærkollegiet. Det vil være historisk, da kommisionssammensætningen hidtil har været stærkt mandsdomineret. Indtil 1989 var der ingen kvinder blandt kommissærerne, og i den nuværende Juncker-kommission er kun 9 ud af 28 kommissærer kvinder.
 
Selv om landene efterhånden har meldt deres kandidater ind, er kommissærkabalen lagt fra løst endnu. Først skal von der Leyen melde ud mht. ressortområder, ligesom hun skal godkende landenes kandidater. Og herefter skal det nyvalgte Europa-Parlament ”grille” kandidaterne inden de – hvis alt går vel – giver grønt lys for den nye Kommission. Det er ikke usædvanligt at en eller flere kandidater vil blive udskiftet undervejs i denne proces.
 
Ser man på sammensætningen af de seneste kommissioner, er valget af kommissærer blevet mere politisk gennem årene – både når det gælder, hvem der bliver valgt til posten og mht. Europa-Parlamentets demokratiske kontrol af kommissærerne. Tidligere kom en større andel af kommissærerne fra stillinger som højtstående embedsmænd i deres nationale statsadministrationer. Men politisk kapital i form af erfaring fra national politik er blevet vigtigere end en embedsmandskarriere, og ministererfaring bliver mere og mere almindeligt i Kommissionen.

Hovedkonklusioner

  • Kommissærernes profil er i dag mindre teknokratisk og mere politisk end tidligere. 74 pct. af de nominerede kommissærer har en fortid som minister, mens 70 pct. har været medlem af deres nationale parlament.
  • 85 pct. af kandidaterne er fra det samme parti som den regering, der nominerede dem. Regeringerne vælger typisk en kandidat, der har gjort sig særlig positivt bemærket over for partiledelsen og har vist sit værd gennem sit parlamentariske arbejde.
  • Den demokratiske kontrol med Kommissionen er blevet skærpet, fordi Parlamentet har fået større indflydelse på valget af kommissærer og kontrol med deres daglige arbejde. Det øger Kommissionens demokratiske legitimitet, da de folkevalgte får bedre mulighed for at kontrollere den udøvende magt, som Kommissionen repræsenterer i EU.
  • Kommissærernes arbejde er i stigende grad påvirket af værdier som politisk lydhørhed og ansvarlighed over for de folkevalgte.
  • Kommissærerne var tidligere udelukkende underlagt kollektiv ansvarlighed, hvilket fungerede som et skjold mod anklager om partiskhed. Men siden formanden i 2005 fik mulighed for at afskedige enkelte kommissærer, er kommissærerne nu også individuelt ansvarlige. Det betyder, at Parlamentet kan lægge pres på formanden for Kommissionen for at få afskediget enkelte kommissærer.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.